Spiseforstyrrelser

Hvad er en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor man har et usundt og ofte tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Man har siden 1992 kategoriseret spiseforstyrrelser som diagnoser, der involverer adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer.

Personer, der lider af en spiseforstyrrelse, er typisk så optaget af mad, kropsudseende og vægt, at det har en skadelig effekt på både deres psykiske og fysiske sundhed – samt deres sociale liv. Når vi taler om symptomer på spiseforstyrrelse, ser vi ofte et mønster af tvangsmæssig kontrol, forvrænget kropsbillede og store følelsesmæssige konsekvenser.

For mange handler spiseforstyrrelsen om et stærkt behov for kontrol. Det er ikke kun undervægt eller overvægt, der er tegn på spiseforstyrrelse – selv personer med en såkaldt normal vægt kan have en alvorlig spiseforstyrrelse, og kæmpe med de samme tanker og adfærdsmønstre som andre med lidelsen.

Tegn og symptomer på spiseforstyrrelse

Tegn på spiseforstyrrelse varierer, men kan inkludere:

• Overdreven optagethed af mad, kalorieindtag og sundhed

• Følelse af skyld eller skam i forbindelse med at spise

• Undgåelse af sociale situationer, der involverer mad

• Ekstreme regler for måltider

• Fastemønstre, overspisning eller selvfremkaldt opkast

• Overdreven træning eller motion som kompensation

Nogle udvikler det, man kalder en atypisk spiseforstyrrelse, hvor symptomerne ikke nødvendigvis passer ind i de klassiske kategorier, men hvor konsekvenserne stadig er alvorlige. Et eksempel på en ny spiseforstyrrelse er ARFID (Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder) – en diagnose hvor personen undgår mad i en grad, der har alvorlige ernæringsmæssige og sociale konsekvenser, men uden ønsket om vægttab.

Hvem rammes af spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser rammer både drenge og piger, kvinder og mænd – men oftest ser vi, at især unge piger udvikler en spiseforstyrrelse. Der er dog stigende opmærksomhed på, at både kønsidentitet og samfundets kropsidealer kan spille en rolle i udviklingen af lidelsen.

Typiske tegn

Fælles for personer med spiseforstyrrelser er, at de forsøger at afhjælpe en indre uro eller usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed med en ydre kontrol over kroppen.

Når man lider af en spiseforstyrrelse, vil man ofte:

• Trække sig fra sociale situationer, hvor man skal spise sammen
• Forsøge at skjule spiseforstyrrelsen ved at spise alene, skjule sin krop eller lignende
• Opleve sig selv som forkert og have lavt selvværd eller selvtillid
• Opleve at blive mere indelukket og trist og have svært ved at fungere socialt.
• Opleve, at man bliver træt, ufokuseret, får humørsvingninger mv., fordi en spiseforstyrrelse typisk vil det gå ud over ens fysiske kunnen.

Årsager til spiseforstyrrelse

Alle kan i princippet få en spiseforstyrrelse – uanset alder, køn eller livsomstændigheder. I dag ser vi en stigning i antallet af personer med spiseforstyrrelse, hvilket blandt andet skyldes et øget fokus på kropsidealer, identitet og præstation. Når vi spørger: "Hvordan får man spiseforstyrrelse?", peger forskningen på, at det ofte opstår i et komplekst samspil mellem psykologiske, sociale og biologiske faktorer.

Personer med lavt selvværd, vanskeligheder med at mærke egne grænser, og med tendens til perfektionisme, er ofte mere sårbare. Mange beskriver, at behovet for kontrol – særligt i forhold til krop og mad – kan udvikle sig til en spiseforstyrrelse.

Sociale og familiære faktorer

Arv og miljø spiller også en rolle. Hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse, er der øget risiko for, at man selv udvikler en. Derudover har det nære miljø og opvæksten betydning. En tryg barndom reducerer risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse, mens svære livsbegivenheder som skilsmisse, dødsfald, vold eller seksuelle overgreb øger risikoen markant.

Behandling af spiseforstyrrelse

Uanset om der er tale om anoreksi, bulimi, BED spiseforstyrrelse, atypisk spiseforstyrrelse eller nyere diagnoser som arfid spiseforstyrrelse, er det afgørende at søge hjælp til spiseforstyrrelse så tidligt som muligt. Spiseforstyrrelse symptomer kan forværres hurtigt, og langvarige forløb uden behandling øger risikoen for alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser – og i værste fald dødsfald.

Hvornår bør man søge hjælp?

Hvis du selv – eller én du kender – oplever tegn på spiseforstyrrelse, bør du tage det alvorligt og søge professionel spiseforstyrrelse hjælp. Tidlig behandling af spiseforstyrrelse øger chancerne for bedring betydeligt.

Et behandlingsforløb vil typisk involvere:

• Psykoterapi

• Kostvejledning og samarbejde med diætist spiseforstyrrelse

• Psykoedukation

• Medicinsk støtte (hvis nødvendigt)

• Eventuelt måltidsstøtte spiseforstyrrelse

Det er vigtigt at kontakte egen læge, hvis der er mistanke om spiseforstyrrelse – også selvom man ikke føler sig “syg nok”. Man kan sagtens have brug for hjælp, selvom vægten er normal.

Søger du rådgivning i forbindelse med spiseforstyrrelse kan du læse mere om Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskades rådgivning

Sådan kan psykoterapi hjælpe

Psykoterapi spiller en central rolle i behandlingen af spiseforstyrrelser. Mange har brug for hjælp til at forstå de indre mekanismer, der ligger bag spiseforstyrrelsen. Måske handler det om dårligt selvværd, perfektionisme, traumer eller et dybtliggende behov for kontrol.

Gennem psykoterapi arbejdes der med:

• At identificere og forstå de bagvedliggende tanker og følelser

• At ændre uhensigtsmæssige mønstre og adfærd

• At styrke evnen til at mærke egne behov og grænser

• At arbejde med relationer og identitet

Du vil ofte møde psykoterapeuter i diverse behandlingstilbud i psykiatrien eller du kan finde en psykoterapeut nær dig her.