Stress kategoriseres som en belastningstilstand, som opstår, når man oplever, at krav og forventninger overstiger de ressourcer man har, eller selv mener man har.
Selvom stress ofte omtales som en folkesygdom, er stress ikke en egentlig sygdom.
Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder, med de ressourcer, man har.
Selvom stress ikke i sig selv er en sygdom, kan langvarig stress medføre andre sygdomme, og det er derfor vigtigt, at man får løst de problemer, der medfører stress. Ved langvarig stress har man forøget risiko for blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression. Samtidig kan andre sygdomme som allergi, astma, psoriasis, herpes og diabetes forværres af stress.
Når man er stresset, stiger kortisol- og adrenalinniveauet, så kroppen kan præstere sit ypperste. Denne ellers gavnlige effekt gælder dog kun, hvis stressbelastningen er kortvarig og efterfølges af hvile, motion og pauser.
Hvis man derimod oplever en længerevarende stressbelastning, svækkes immunforsvaret. Puls og blodtryk stiger og øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Kortisol ophober sig og svækker hukommelsen og derfor oplever mange også, at de får sværere ved at huske – og dette kan sætte gang i en meget dårlig spiral, da ens ressourcer derved mindskes.
Det kan være meget forskelligt, hvordan man reagerer på stress. Der er dog nogle signaler, man kan være opmærksom på, som fx:
Fysiske symptomer på stress
Stress kan udløse en intens fysisk reaktion, hvor hjertet begynder at slå hurtigere, hvilket kan føles som en urolig, pulserende fornemmelse i brystet.
Stress kan forårsage overaktivitet i svedkirtlerne, hvilket resulterer i våde, klamme håndflader, der kan være ubehagelige og pinlige.
Stress kan medføre en følelse af skælven i kroppen, især i hænderne, ledsaget af hovedpine eller migræne, der ofte stråler fra nakken.
Stress kan manifestere sig som en trykkende eller trækkende fornemmelse i maven, hvilket kan føre til ubehag eller smerte i maveområdet.
I stressede situationer kan kroppen reagere med pludselige, uforklarlige udbrud af sved, der kan forekomme, uanset omgivende temperaturer.
Langvarig stress kan svække kroppens immunforsvar, hvilket gør en person mere modtagelig for hyppige forkølelser og infektioner.
Stress kan reducere lysten til at spise, hvilket resulterer i en følelse af mæthed, selv når man ikke har spist, og kan føre til vægttab.
Stress kan forårsage svimmelhed og en følelse af at miste balance, hvilket ofte skyldes en forhøjet hjerterytme og ændringer i blodtrykket.
Under stress kan libidoen dæmpes, hvilket kan føre til manglende interesse for seksuel aktivitet og intimitet i parforholdet.
Psykiske symptomer på stress
Stress kan forstyrre søvnkvaliteten og føre til insomni eller hyppige opvågninger om natten, hvilket resulterer i træthed om dagen.
Langvarig stress kan udtømme kroppens energireserver, hvilket resulterer i vedvarende træthed og en følelse af konstant anspændthed.
Stress kan føre til en nedsat evne til at tolerere ventetid eller frustration, hvilket resulterer i øget irritabilitet og utålmodighed.
Stress kan udløse følelser af angst eller depression, selv når der ikke er nogen åbenbar årsag til disse mentale tilstande.
Personer kan opleve en generel mangel på lyst og glæde i dagligdagen samt en tendens til at overanalysere og bekymre sig om små detaljer og problemer.
Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet, og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder med de ressourcer, man har.
Vi er alle forskellige og møder verden på forskellig vis. Det er derfor ens egen oplevelse af verden, der afgør, om noget er stressfyldt eller ej. Fx kan en underviser møde et nyt hold studerende på forskellige måder. Én ville tænke: ”hold da op, der er mange studerende, hvor er det fedt”. Og en anden ville tænke: ”puha, der er godt nok mange – jeg ved ikke om jeg kan klare det”.
Hvor nogle har en næsten ukuelig tro på egne evner og ressourcer, vil andre tvivle mere på deres kapacitet som menneske. Det betyder dog ikke, at sidstnævnte absolut vil få stress, da man kan lære at tackle forskellige situationer mere hensigtsmæssigt. Nogle vil opleve én situation som travl, hvor andre ville opleve den som stressfyldt.
Hvor den travle vil have en følelse af lyst og engagement i at få løst opgaven og få energi af tempoet, selvom det er højt, vil den stressede ikke føle nogen glæde eller trivsel i opgaveløsningen. Og hvor den travle vil få lyst til at fejre, når målet er nået, vil den stressede kun se, at der er en ny opgave, der skal løses og haste videre.
Jeg fik stress, fordi jeg forsøgte at være alt for meget for alle, og glemte at være der for mig selv
- anonym 35-årig kvindelig klient
Behandling af stress vil variere afhængigt af sværhedsgraden af stressen og de individuelle årsager og symptomer. Der findes ingen ’one size fits all’, når det kommer til stressbehandling.
Det er først og fremmest vigtigt at identificere de faktorer, der forårsager stressen. Det kan fx være arbejdspres, personlige problemer, sundhedsmæssige udfordringer eller andre livsomstændigheder, der udløser stressen.
Uanset årsagen, er det en god idé at søge professionel hjælp, da stress kan være svært at håndtere alene. En psykoterapeut MPF kan hjælpe dig med at udvikle mestringsevner og strategier til at håndtere stressen. På søgefunktionen Find psykoterapeut kan du søge efter en terapeut i dit nærområde ved at skrive ”stress” i søgefeltet.
Oplever du stress i dit liv, kan det være en god idé at opsøge hjælp. Når det handler om stress er der flere gavnlige metoder i det psykoterapeutiske felt. Til stressbehandling vil man bland andet ofte bruge kognitiv adfærdsterapi, som har fokus på, hvordan selvkritiske og negative tanker påvirker vores liv. Man kan opnå en indsigt i, hvilke tanker og handlinger, der holder udfordringerne ved lige og en forståelse for, hvordan ens følelser kan ændre sig, når man tænker og handler anderledes. I den forbindelse bruger man også den metakognitive terapi, som interesserer sig for, hvordan vi tænker. Det vigtige her er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker.
Derudover benytter man også NLP og oplevelsesorienteret terapi til behandling af stress.
Fakta om stress
Højt stressniveau
29% af voksne danskere havde i 2021 et højt stressniveau
Risiko for depression
Op mod 25 % af alle, der oplever større stressfulde hændelser, vil få en depression
Dødelighed
400 danskere dør hvert år af stress-relaterede sygdomme
Sygemeldinger
Man anslår, at ca. 35.000 danskere hver dag sygemeldes med stress
Hospitalsindlæggelser
Hvert år er ca. 30.000 hospitalsindlæggelser relateret til psykisk arbejdsbelastning
Kilde: Sundhedsstyrelsen