Moms og lønsumsafgift

Moms

Som selvstændig psykoterapeut med privat praksis skal du som hovedregel lade dig momsregistrere. En lang række ydelser inden for sundhedsområdet anses nemlig som momspligtige behandlinger.

Du registrerer din virksomhed for moms på virk.dk. Du får et cvr-/SE-nr. og et registreringsbevis.

Salg under 50.000 kr.

Du vælger selv, om du vil registrere dig for moms, når du er selvstændig erhvervsdrivende, og din virksomheds momspligtige salg er under 50.000 kr. over en periode på 12 måneder. Har du først registreret dig for moms, skal du opkræve, indberette og betale moms, selv om dit momspligtige salg er under 50.000 krDet kan du undgå ved at sætte kryds i PMV (Privat Mindre Virksomhed), når du registrerer dig for moms. Din registrering gælder i 3 år.

Salg over 50.000 kr.

Du skal registrere din virksomhed for moms, så snart du forventer at sælge varer eller tjenesteydelser for mere end 50.000 kr. over en periode på 12 måneder. Du skal ikke vente til, at du har solgt for 50.000 kr. Hvis du på forhånd ved, at dit salg overstiger 50.000 kr., skal du registrere din virksomhed senest 8 dage inden, du starter virksomheden op.

 

Momsfri ydelser

Når du som selvstændig erhvervsdrivende sælger visse ydelser, kan disse være fritaget for moms. Det betyder, at du ikke skal registreres for moms, når du sælger disse ydelser. I så fald vil du i stedet som hovedregel skulle betale lønsumsafgift. Læs mere om lønsum længere nede på siden.

 

Momsfrie ydelser er for eksempel:

  • Sundhedsbehandling, f.eks. terapi rettet mod diagnoser som angst og depression
  • Undervisning på faglig uddannelse, såfremt det er kompetencegivende
  • Foredrag og faglig undervisning med erhvervsmæssigt sigte, som primært er rettet mod private
  • Supervision, når det kan anses for faglig uddannelse, og undervisningen går ud på at bidrage eller vedligeholde kundskaber alene med erhvervsmæssigt sigte

Læs mere om momsfritagelse/momspligt i dette notat fra Dansk Psykoterapeutforenings revisor.

 

SKATs krav

For at en sundhedsbehandling er momsfritaget, skal SKATs uddannelseskrav og behandlingskrav være opfyldt:

Behandlingskrav
Uddannelseskrav



Momspligtige ydelser

En lang række ydelser inden for sundhedsområdet anses som momspligtige behandlinger. Det gælder for eksempel:

  • Stress
  • Parterapi
  • Coaching
  • Personlig udvikling
  • Meditation
  • Supervision, når det har karakter af konsulentbistand

Det samme kan være gældende ved f.eks. familieterapi, når dette ikke kan betragtes som behandling, eller når klienten ikke er henvist gennem kommunen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er stress ikke en sygdom. Langvarig stress kan dog blive så slemt, at det kan føre til nogle følgesygdomme. Det kan for eksempel være depression og hjerte-kar-sygdomme. Behandlingen af følgesygdommene er momsfrie.

Læs mere om momspligtige ydelser hos SKAT her

 

Lønsum

Når du som selvstændig psykoterapeut sælger momsfrie ydelser, skal du betale lønsumsafgift i stedet. Lønsummen betales af det overskud, du har.

Der er nogle regler for lønsumsafgift, der gør sig gældende:

  • Du skal registrere din virksomhed for lønsumsafgift, hvis du har et afgiftsgrundlag på over 80.000 kr. om året
  • Er din virksomhed nystartet, behøver du ikke altid at registrere din virksomhed med det samme, da den sandsynligvis ikke overstiger grænsen
  • Du indberetter lønsumsafgiften i TastSelv Erhverv på skat.dk. Du betaler først lønsumsafgiften efter, du har indberettet den
  • Du skal indberette lønsumsafgiften for hver indberetningsperiode, også selvom dit afgiftsgrundlag er nul (0)

Læs mere om lønsum hos SKAT her

 

Værd at vide inden, du ansøger om lønsumsregistrering hos SKAT

Når du ansøger om lønsumsregistrering hos SKAT skal du være opmærksom på, at du bør være grundig med din dokumentation, så SKAT let kan behandle din sag.

SKAT vil se på din uddannelsesbaggrund. Det er vores erfaring, at det går nemmere, hvis du sender din dokumentation, så den er let at forstå i forhold til kravene. Du kan benytte skemaet nedenfor til formålet.

 

Uddannelseskrav – andre sundhedspersoner

Psykoterapeuter går ifølge SKAT under betegnelsen “andre sundhedspersoner”. For andre sundhedspersoner stilles der følgende uddannelseskrav. Se skema nedenfor.

Alle undervisningstimer i relation til opfyldelsen af uddannelseskravet skal være på mindst 45 minutter. En hel undervisningsdag kan maksimalt indeholde 8 undervisningstimer, jf. SKM 2012.155.SKAT. Tid, der går med forberedelse, hjemmeopgaver mv. kan ikke medregnes, idet der ikke er tale om "undervisningstimer".

Når du arbejder inden for det psykoterapeutiske område, kan timerne i anatomi/fysiologi og sygdomslære/farmakologi erstattes af timer inden for den primære behandlingsform. Det kan for eksempel være teoretisk undervisning inden for det psykoterapeutiske område, egenterapi og modtagelse af supervision.

Dvs. at din psykoterapeutuddannelse erstatter timerne i anatomi/fysiologi og sygdomslære/farmakologi.

Fag Timer Opnået ved: [dokumentation]
Anatomi/fysiologi 200 timer Bilag: Psykoterapeutuddannelse
Sygdomslære/farmakologi 100 timer Bilag: Psykoterapeutuddannelse
Den primære behandlingsform 250 timer Bilag: Psykoterapeutuddannelse
Klinikvejledning/klinikbehandling 10 timer Selvstændigt kursus med eksamen
Øvrig sundhedsfaglig undervisning 100 timer Skal dokumenteres. Se nedenfor*
I alt 660 timer  

*Øvrig sundhedsfaglig undervisning

Dette krav skal forstås meget bredt, men undervisningstimerne skal have en vis relevans for den primære behandlingsform. Der kan her være tale om undervisning i psykologi, introduktion til beslægtede behandlingsformer mv. Det skal være undervisning, der er afsluttet med en eksamen med fysisk tilstedeværelse.

Læs mere her under punkt 2.1. Uddannelseskrav

Download skema til eget brug

Uddannelseskrav til lønsumsregistrering

Registrering af moms eller lønsum?

Hør foreningens bogholder, Nina Grove, forklare, hvornår du skal lade dig registrere for hhv. moms og lønsumsafgift

Moms

Hør Dansk Psykoterapeutforeningens bogholder, Nina Grove, forklare reglerne for moms i denne video

Lønsumsafgift

Hør foreningens bogholder, Nina Grove, forklare reglerne for lønsum i denne video.