Mistrivsel hos børn og unge

Der kan være mange forskellige grunde til, at børn og unge mistrives, og mistrivslen kan vise sig på forskellige måder.

Som en naturlig del af barnets udvikling kan der være perioder med eksempelvis vrede, irritation og tristhed. Men hvis de negative følelser er så voldsomme og langvarige, at de påvirker barnets og familiens trivsel, er det vigtigt at reagere og undersøge, hvad der kan være på spil.

Når et barn er trist i længere tid end normalt og viser andre reaktioner end sædvanligt, er det godt som forældre at være særligt opmærksom og nysgerrig på barnets adfærd.

Typiske tegn på mistrivsel hos børn og unge

  • Nedtrykthed, irritation og vrede
  • Ondt i maven
  • Virker uglad, passiv og energiforladt
  • Problemer med at spise og sove
  • Trækker sig fra venner og sociale sammenhænge
  • Hyppige konflikter med andre børn
  • Skoleværgering
  • Urolig og svært ved at koncentrere sig
  • Mere ængstelig end normalt

 

Listen ovenfor ikke er udtømmende. Der er mange andre tegn på mistrivsel, og tegnene kan være meget forskellige fra barn til barn. Det vigtigste er at holde øje med forandringer i adfærd og mønstre, og at søge hjælp og rådgivning, hvis du som forældre er bekymret. Forskning viser, at jo tidligere psykisk mistrivsel bliver opdaget, desto større chance er der for, at barnet kan hjælpes til øget trivsel

Flere og flere børn og unge mistrives

Mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme er vidt udbredte hos danske børn og unge og har været stigende de seneste år. En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2020 viser, at antallet af 10-24-årige, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD eller autisme, er steget i løbet af de seneste 20-30 år.

Rapporten viser også, at der er en stigende forekomst af psykiske symptomer som ensomhed, samt et stigende forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge. Desuden oplever færre unge at have høj livstilfredshed, ifølge rapporten.

15 % procent af børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år, og antallet af nye tilfælde er steget for alle sygdomsgrupper, mest opsigtvækkende for ADHD og autisme, hvor der var 10-15 gange flere nye tilfælde i 2016 sammenlignet med 1996.

En stigning i antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med en given psykisk sygdom, kan være udtryk for en ændret faglig, sociokulturel eller politisk praksis, og er således ikke nødvendigvis udtryk for en stigning i den reelle sygelighed.

 

Læs mere om nogle af de mest hyppige diagnoser og problemer blandt børn og unge:

  • Angst
  • Depression
  • Ensomhed
  • Stress
  • Lavt selvværd
  • Spiseforstyrrelser
  • Mobning
  • Selvskade

Hvorfor mistrives børn og unge?

Der findes ikke noget entydigt svar på, hvad der er årsagen til den negative udvikling. Forskerne mener, at der kan være mange forskellige faktorer i spil, såsom en tiltagende præstationskultur eller individualisering, forandringer i medie- og forbrugerkulturen, øget konkurrence på arbejdsmarkedet osv. Nogle forskere mener også, at grænserne for, hvad det vil sige at være stresset, psykisk syg eller have en spiseforstyrrelse kan have rykket sig. Det er ikke på samme måde et tabu i dag at italestætte sine problemer, som det var tidligere.

Hjælp til mistrivsel

Hvis du som forælder er bekymret, fordi du oplever tegn på mistrivsel hos dit barn, er det vigtigt at reagere og evt. opsøge hjælp. Jo tidligere, dit barn får hjælp og støtte, jo større er chancen for, at dit barn kan hjælpes i trivsel.

Du vil typisk kunne rådføre dig med pædagogerne og lederne i dit barns dagtilbud eller skole, sundhedsplejersken eller jeres praktiserende læge, som eventuelt kan rette henvendelse til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), så I kan få råd og vejledning. PPR vil kunne formidle kontakt og/eller henvise til andre fagprofessionelle eller institutioner - herunder kommunens familieafdeling.

Mange vælger også at søge hjælp på egen hånd for at undgå ventetid. Det kan være hos en privatpraktiserende psykoterapeut, psykolog eller psykiater. Hver faggruppe har forskellige baggrund, uddannelse og ekspertiseområder.

Psykoterapeuter MPF (medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening) er to-faglige og har derfor typisk en forudgående uddannelse og erfaring som eksempelvis pædagog, lærer, socialrådgiver eller socialpædagog. De har således praktisk erfaring fra deres arbejde med børn og unge på skoler, kommuner og institutioner samt en efteruddannelse som psykoterapeut, der gør dem i stand til at hjælpe børn og unge, der mistrives.

Kilder

Flere og flere børn og unge mistrives

Psykiatriske diagnoser

15 % procent af børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år

%

Livstilfedshed

6-11% af børn og unge har lav livstilfredshed

%

Ensomhed

5-12% af børn og unge føler sig tit eller ofte
ensomme

%

Kilde: Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder”