Sanktionspolitikken beskrevet på denne side gælder for alle uddannelsessteder, der er tilknyttet Dansk Psykoterapeutforening (herefter ’medlemmer’), og som har handlet, eller mistænkes for at have handlet i mangelfuld overensstemmelse med foreningens kvalitetskrav og standarder. Den beskriver de sanktioner, Dansk Psykoterapeutforening i sådanne situationer kan pålægge de pågældende medlemmer. Tillige med procedurerne, hvorigennem sanktionspolitikken udmøntes i praksis.
Sanktionspolitikken er bygget op således, at der altid tages udgangspunkt i at der først er forsøgt dialog og samarbejde omkring behov for forbedringer. Selve sanktionerne bruges således som en sidste instans, hvis dialog ikke har kunne lede til det ønskede resultat.